Æbleskiver er bare indbegrebet af dansk jule-madkultur!

For de fleste af os er julen forbundet med mange traditioner. Der skal koges klejner, bages æbleskiver, kagedåserne skal fyldes med småkager, og vi skal have gløgg.

Julemad har altid haft en speciel plads i danskernes hjerter og maver. I alle de danske hjem, fattige som rige, har man altid prøvet at gøre julemaden mere festlig og overdådig end hverdagsmaden.

Mange af de retter, som vi stadig spiser til jul og til tider tager for givet, var i gamle dage festmad eller fin mad, som man spiste ved særlige lejligheder eller julehøjtiden. Et godt eksempel herpå er æbleskiven.

Æbleskiver kan i dag fås i kæmpe frostposer med 50 stk. i supermarkederne. Du kan nemt tage en pose æbleskiver op af fryseren, komme dem i ovn eller mikroovn og 20 minutter senere kan du så få æbleskiver til din eftermiddagskaffe med flormelis og syltetøj.

I madkundskab gør vi det old school. Her skal vi tilbage til de gamle dyder. Jeg har fået lidt hjælp af Le Creuset til min undervisning. Så her kan vi arbejde med de klassisk gode støbejernspander. Og ja, det tager længere tid og er mere møgsommeligt at lave sine egne æbleskiver. Men hyggen og samværet omkring æbleskivebagningen og ej at forglemme, smagen, er bare fantalastisk!  Jeg kan kun anbefale at kaste sig ud i selv at lave æbleskiverne.

En æbleskive med æble i…

Du har måske en ide om, hvorfor og hvordan æbleskiven har fået sit navn.

En gang var der æbler i… Bum, længere er den sådan set ikke.

Men hvad du sikkert ikke ved, er at æbleskiverne i 1700-tallet bestod af rigtige æbler skåret i tykke skiver. Efter at man havde taget kernehuset ud af de skrællede æbler og skiveskåret dem, dyppede man skiven i dej og kogte den i afklaret smør. En sand kaloriebombe i nutidens samfund.

Senere kom der en ny måde at lave æbleskiver på. Æbleskiverne blev lavet af skivede æbler dyppet i dej og stegt på en pande. Den gang havde æbleskiverne ikke de fine og ens former, som du kender fra frostposerne i dag. Det var forskellige former, som de fik, og det var straks et større arbejde at fremstille 50-100 æbleskiver til en familiesammenkomst. Denne gamle udgave af æbleskiver er heller ikke så udbredt i dag, men kendes stadig på den sønderjyske ø Als, som stegte æbleskiver.

I starten af 1700-tallet begyndte man også at lave æbleskiver i særlige æbleskivepander. Æbleskiverne blev på denne tid brugt som festmad, fx omkring fastelavn, eller som en dejlig sød dessert. Når man virkelig skulle have fest, bagte man af det fineste hvedemel man havde.

På landet havde man ikke råd til det fine mel, så man bagte sine æbleskiver af rugmel eller sigtemel, hvilket gjorde dem noget grovere, end vi i dag er vant til.

Æbleskiver betegner i dag en dansk delikatesse, hovedsageligt bestående af en pandekagedej, som via stegning i en æbleskivepande bliver formet til kugler. Man nyder dem lune og får normalt flormelis, syltetøj og evt. et glas gløgg hertil.

Fremstillingen af æbleskiver med en æbleskivepande tager relativt lang tid. Det er sikkert også det hårde lange arbejde, som har gjort dybfrosne æbleskiver så populære. På trods af sit navn indeholder æbleskiver i dag typisk ikke æbler.

Ordet ”æbleskive” er således bibeholdt, selvom man ikke længere tilsætter nogen form for æbler. Men prøv at komme et æbletern ind i en æbleskive, inden du vender den på panden. Det giver en dejlig friskhed til æbleskiven.

Hvad mon æbleskivens flugt over komfuret bringer i fremtiden?

Måske den kommer på en sifonflaske?